• 1.jpg
  • 2.jpg
  • 3.jpg
 

Profil

Sigma har til huse i Vamdrup og producerer her højteknologiske maskiner og procesanlæg med komplette veje- og doseringssystemer og temperaturstyring. Samtidig er vi i besiddelse af stor ekspertise i behandling og mixing af letflydende til højviskose produkter, samt dosering/blanding og intern transport af pulverprodukter til levnedsmiddelindustrien, til den pharmaceutiske og kosmetiske industri, samt til den kemisk/tekniske industri.

Der er ofte tale om individuelt tilpassede løsninger, som skal leve op til de høje teknologiske krav, som både forbrugere, producenter og lovgivere stiller. I den forbindelse bør man aldrig give op, før man er nået frem til den helt ideelle, og for kunden mest lønsomme løsning.

Sigma arbejder efter ISO9001 normerne og har siden 1970 oparbejdet en bred og dyb erfaring inden for design, fremstilling, levering og servicering, når det gælder proces- og mixing-teknologi.

Sigma lægger stor vægt på, at vi på alle niveauer fremstår som en konkurrencedygtig, effektiv og fleksibel sparringspartner, der kan spare kunden for de ofte alt for lange leveringstider, - og i kraft af en flad organisation, en stram administrativ styring og effektive design- og kalkulationsværktøjer sikrer vi, at kunden oplever en økonomisk besparelse i forhold til konkurrenterne på markedet.

 

Sigma har oparbejdet et solidt og fast forankret netværkssamarbejde med et professionelt team af underleverandører, som medvirker til at fremstille de individuelt tilpassede løsninger. Derudover består netværket af underleverandører, af system-udviklere, elektronikleverandører og plade-bearbejdende virksomheder, samt dreje-og fræsespecialister.

Alle økonomiske kalkulationer, styklister, produktion, kvalitetskontrol og øvrige administrative rutiner klares  fra vor fabrikshal Fabriksvej 7 i Vamdrup. Samtidig kan kunden altid være sikker på, at kvalitet, pris og leveringstid lever op til det, vi lover, ved hjælp af vort "just-in-time" system.

Direktør
Lars Pedersen

 

 
site created and hosted by skandiaweb
Sigma Stålindustri  |  Fabriksvej 3  |  6580 Vamdrup  |  Tlf. 40 33 23 37  |  info@sigma-dk.dk